KØBMANDSGÅRDENE I PRÆSTØ

De Monefeldtér der lever i Danmark i dag er efterkommere af stamfaderens 13. barn

Daniel Walcher Monefeldt

født i 1749 i Lellinge Skovridergård. Ligesom flere af sine brødre har han været i lære som købmand, sandsynligvis i Køge. Han har derefter været ansat forskellige steder og ender i Præstø hvor han i 1781 bliver gift med Else Margrethe Stilling, enke efter Købmand Ole Rasmussen. Ole Rasmussen dør i en alder af 63 år, men enken, der er født i 1747, er jævnaldrende med Daniel Walcher Monefeldt. Der går kun 7 måneder fra den gamle købmands død til enken gifter sig igen, og det er derfor sandsynligt, at Daniel Walcher har været krambodssvend hos Ole Rasmussen.

Else Margrethe bringer fem børn med fra sit tidligere ægteskab. 9 måneder efter sit bryllup med Daniel Walcher føder hun tvillinger - en dreng og en pige. Daniel Walcher giver de to børn navne efter sine forældre - Martin og Else Maria. Else Maria dør imidlertid kun 1 år gammel. Her er tråden altså ved at knække til nutiden, men heldigvis er sønnen Martin og hans børn særdeles livskraftige.

Udsnit af altertavlen i Præstø Kirke.

Det fremgår af Præstø Købstads historie at Daniel Walcher Monefeldt er kirkeværge fra 1786 og mange år frem. Det hedder endvidere bl.a., at Sjællands Stiftsamtmand og Biskop havde givet degnen tilladelse til at tøjre sine køer på kirkegården. Denne tilladelse blev behandlet ganske respektløst, idet degnen en skønne dag slap begge sine køer derind uden spor af reb eller tøjrepæl til at hæmme deres frie bevægelser.

Men nu blev kirkeværgen, købmand Monefeldt, vred og det for alvor; han lod køerne indfange og sendte dem til ejeren med et strengt pålæg om at holde dem fra kirkegården, da der ellers ville times ham og køerne noget slemt. Og derefter skrev Monefeldt til Kirkeinspektionen, at han både som kirkens værge og som lem af menigheden holdt det for sin uafviselige pligt at afværge al uorden og uanstændighed vedrørende kirken og kirkegården, selv om man nok så meget forsikrede ham, at han var uden ansvar ved at tie stille, og fik han ikke medhold hos Kirkeinspektionen, ville han indberette sagen til Cancelliet.

Daniel Walcher Monefeldt blev også forligskommissær og drev en ganske betydelig købmandsgård med mange mennesker i sit brød. Blandt disse var flere brodersønner, Peter Andreas, 15 år og Andreas, 13 år, der efter deres faders tidlige død kom til Præstø. Det ses at Daniel Walcher køber flere ejendomme i byen, hvilket tyder på, at han har været en ganske driftig mand.

Motiv fra Adelgade i Præstø hvor både Daniel Walcher Monefeldt og Bolle Monefeldt' havde deres købmandsgårde.

Senere kommer en storebroder til Andreas og Peter Andreas til Præstø, nemlig Bolle Monefeldt Efter en tid hos Daniel Walcher overtager Bolle en købmandsgård i den anden ende af byen. Det går lidt op og ned og slutter endeligt med en konkurs i 1813.
På det tidspunkt er Monefeldtérnes tid i Præstø slut, idet Daniel Walcher Monefeldt er død allerede i 1804 kun 55 år gammel. Enken fortsætter en tid, men uden succes. Sønnen Martin Monefeldt, der skal bære denne gren af slægten videre, bliver møllersvend i Langebæk ved Kalvehave.

Daniel Walchers enke erhvervede kort før sin død i 1810 denne ejendom Adelgade 95-97. Fra 1811 ejes huset af Bolle Monefeldt, der nu er gæstgiver. Huset, der er bygget i midten af 1700-tallet i egebindingsværk på 7 fag, var ud over det sædvanlige med bl.a. hollandske døre, bræddegulve og panelbeklædning, noget der ellers knapt kendtes i den lille by.