"THE SKIPPER"
LEONHARD HARRY MONEFELDT
Captain i US Air Force
(1921 - 1945)

Leonhard var yngste barn og eneste søn af Julius Daniel Monefeldt og hans kone Mary der emigrerede til USA i 1911.

Leonhard var født og opvokset i Racine. Han afsluttede sin skoletid i Washington Park High Scholl i 1939 som præsident i sin klasse. I starten af 2. Verdenskrig blev Leonhard optaget som kadet i luftvåbenet. Efter træning på forskellige baser erhvervede han sine "Wings" den 24. Maj 1943. Leonhard blev stationeret i Idaho, hvor han blev udtaget til ledelse af en oversøisk eskadrille og forfremmet til første løjtnant.

Tidligt i 1944 tog hans eskadrille fra Harrington, Kansas, til Florida, og det første mål for flyvningen var turen til Brasilien, Afrika og til sidst England til videre tjeneste.
Kaptajn Monefeldt fløj med 8. Air Force 31 bombetogter i en B-24 Liberator. Da hans sidste mission var fuldend blev han anvist et job med udarbejdelse af radiobudskaber og "køreplaner" for store bombemaskiner.

Den 7. Januar 1945 skrev Leonhard til sine forældre, efter beskrivelse af omstændighederne ved hans nye opgave og udsigt til tidlig afgang: "Jeg er kommet til den konklusion, at jeg ikke bliver tilfreds eller lykkelig ved nogen af delene. Jeg mangler at gøre nogle ting, og jeg føler jeg må tage min part af opgaverne og frigøre mig for følelsen af unyttighed."

Kaptajn Monefeldt vendte tilbage til flyvningen, og meldte sig frivilligt til P-51 fighters. Han fløj foran bomber-formationerne, holdt udkig med vejr, flyvemål, andre maskiner, tåge og andre ting af interesse. Han elskede sit nye arbejde og følte en frihed han ikke tidligere havde følt. Det var ved udførelsen af denne opgave døden kom til kaptajn Monefeldt i en alder af 23 ½ år.

Leonhard havde ledsaget sin eskadrille på en risikabel mission bag fjendens linier og var returneret til basen, men da han under forberedelse til landing tændte indflyvningslyset gik noget galt. Hans maskine styrtede og hans blev dræbt øjeblikkelig.

Kaptajn Monefeldt havde den fornemme "flying cros and air medal with four oak leaf clusters" og blev begravet med fuld honnør på den amerikanske kirkegård ved Cam-bridge i England.

En af Leonhards venner, kaptajn R. P. Lukeman, skrev til Leonhards far: " Der var et element af storhed i din søn. Han var aldrig hovmodig og prøvede ikke at imponere i nogle af hans aktioner, men han var standhaftig, pålidelig, målrettet og sikker i alt hvad han gjorde. Dem der kendte ham havde respekt for ham, og dem der kendte ham godt, elskede ham. Han gjorde hvad han mente var rigtigt, altid visende et godt eksempel, hellere end kommandere. Han havde aldrig fred med sig selv og han satte sig høje mål. Han vidste hvad han skulle gøre, og gjorde det enten det var en svær eller let sag for ham."