Stamfaderens
Martin Monefeldt´s bestalling som skovrider indledes
således:
"Vi
Frederik af Guds Naade Hertug til Würtenberg og
Tee…Gøre herved vitterligt, at Vi med Deres
Mayestæt Dronningen som høje Stiftsejerindes
allernådigste Ajoprobation, have besluttet og
antaget, såsom Vi hermed nådigst beskriver
og antager Martin Monefeldt til efterdags at være
Skovrider ved Lellinge Gaards Skov under det Kongelige
Stift Vallø herudi Sædeland beliggende."
Efterfulgt
af en længere beskrivelse af skovriderens rettigheder
og pligter etc. - Bestallingen er underskrevet af Kronprins
Frederik - den senere Frederik V.
Lellinge
Skovridergård som den så ud i 1995. Øverst
den nuværende hovedbygning - genopført
efter brand i 1978. Nederst en ældre bygning der
oprindelig var beboelse, men som nu anvendes til andre
formål. Skovridergården er beliggende i
Lellinge ca. 5 km. vest for Køge.
Martin
Monefeldt og hans hustru Else Maria Harring flyttede
med deres 6 første børn ind i Lellinge
Skovridergård i 1740. Således veletablerede
kunne Martin og Else Maria fortsætte opbygningen
af Monefeldt-slægten i Danmark. Det blev til 16
børn, hvoraf en døde 10 år gammel
og en anden efter kun14 uger. Dog må det siges
at være en pæn start på en familie.
Næste
opgave var at få børnene godt i vej. Af
de 8 drenge blev 3 skovridere, idet en efterfulgte faderen,
en blev skovrider i det andet af Vallø´s
to skovdistrikter, en blev skovrider på Christiansholm
(nu: Ålholm). Et par af drengene har ikke kunne
spores, men de sidste 3 ser ud til at have været
kommet til en købmandsgård i Køge.
For
pigernes vedkommende drejede det sig om et fornuftigt
giftermål. To blev imidlertid ikke gift, medens
de øvrige blev gift med henholdsvis en gartner,
en møller, en vognmand og en blev gift med en
af faderens skytter, der blev kongelig skovrider i Ods
Herred.
De
Monefeldtér der findes i slægten i dag,
er alle efterkommere af barn nr. 12 eller barn nr. 13,
men der er naturligvis mange andre, der har en Monefeldt
blandt deres aner.
Den
efterslægtstavle, der er udarbejdet efter stamfaderen
Martin Monefeldt, omfatter i dag ca. 1700 navne fordelt
på ca. 700 ægteskaber. Ikke-monefeldt navne
er kun medtaget i den udstrækning, hvor der har
været en særlig begrundelse herfor.
Den
i begyndelse af 1800-tallet almindelige navneregel -
især i landsognene - betød, at børn
blev døbt faderens fornavn med tilføjelsen
-sen eller -datter. Det kunne godt betyde, at en "ægte"
Monefeldt kom til at bære et sen-navn. Men uanset
hvad præsten havde skrevet, holdt de fleste fast
ved Monefeldt-navnet.
Et eksempel er Carl Monefeldt 1877-1927 der var døbt
Carl Martinsen. Han var søn af Rasmus Martinsen,
der var søn af Martin Monefeldt i Langebæk,
Kalvehave Sogn. Carl holdt fast i at han var en Monefeldt.
I hans soldaterbog fra 1898 står han, stik imod
hvad kirkebogen siger, opført som Carl Monefeldt.
Carl var på det tidspunkt 21 år.
Men
i 1905, da Carl er 28 år gammel, går han
til Birkedommeren i Vordingborg og får bevis for,
"at han med rette fører Familienavnet Monefeldt
i stedet for Martinsen, således at hans fulde
navn er Carl Monefeldt."
Selv
om navneloven gennem tiden er blevet betydelig liberaliseret,
kan Monefeldt navnet kun erhverves gennem tætte
familiemæssige relationer.
