SLÆGTSGÅRDEN OG NAVNET
Stamfaderens Martin Monefeldt´s bestalling som skovrider indledes således:

"Vi Frederik af Guds Naade Hertug til Würtenberg og Tee…Gøre herved vitterligt, at Vi med Deres Mayestæt Dronningen som høje Stiftsejerindes allernådigste Ajoprobation, have besluttet og antaget, såsom Vi hermed nådigst beskriver og antager Martin Monefeldt til efterdags at være Skovrider ved Lellinge Gaards Skov under det Kongelige Stift Vallø herudi Sædeland beliggende."

Efterfulgt af en længere beskrivelse af skovriderens rettigheder og pligter etc. - Bestallingen er underskrevet af Kronprins Frederik - den senere Frederik V.


Lellinge Skovridergård som den så ud i 1995. Øverst den nuværende hovedbygning - genopført efter brand i 1978. Nederst en ældre bygning der oprindelig var beboelse, men som nu anvendes til andre formål. Skovridergården er beliggende i Lellinge ca. 5 km. vest for Køge.

Martin Monefeldt og hans hustru Else Maria Harring flyttede med deres 6 første børn ind i Lellinge Skovridergård i 1740. Således veletablerede kunne Martin og Else Maria fortsætte opbygningen af Monefeldt-slægten i Danmark. Det blev til 16 børn, hvoraf en døde 10 år gammel og en anden efter kun14 uger. Dog må det siges at være en pæn start på en familie.

Næste opgave var at få børnene godt i vej. Af de 8 drenge blev 3 skovridere, idet en efterfulgte faderen, en blev skovrider i det andet af Vallø´s to skovdistrikter, en blev skovrider på Christiansholm (nu: Ålholm). Et par af drengene har ikke kunne spores, men de sidste 3 ser ud til at have været kommet til en købmandsgård i Køge.

For pigernes vedkommende drejede det sig om et fornuftigt giftermål. To blev imidlertid ikke gift, medens de øvrige blev gift med henholdsvis en gartner, en møller, en vognmand og en blev gift med en af faderens skytter, der blev kongelig skovrider i Ods Herred.

De Monefeldtér der findes i slægten i dag, er alle efterkommere af barn nr. 12 eller barn nr. 13, men der er naturligvis mange andre, der har en Monefeldt blandt deres aner.

Den efterslægtstavle, der er udarbejdet efter stamfaderen Martin Monefeldt, omfatter i dag ca. 1700 navne fordelt på ca. 700 ægteskaber. Ikke-monefeldt navne er kun medtaget i den udstrækning, hvor der har været en særlig begrundelse herfor.

Den i begyndelse af 1800-tallet almindelige navneregel - især i landsognene - betød, at børn blev døbt faderens fornavn med tilføjelsen -sen eller -datter. Det kunne godt betyde, at en "ægte" Monefeldt kom til at bære et sen-navn. Men uanset hvad præsten havde skrevet, holdt de fleste fast ved Monefeldt-navnet.


Et eksempel er Carl Monefeldt 1877-1927 der var døbt Carl Martinsen. Han var søn af Rasmus Martinsen, der var søn af Martin Monefeldt i Langebæk, Kalvehave Sogn. Carl holdt fast i at han var en Monefeldt. I hans soldaterbog fra 1898 står han, stik imod hvad kirkebogen siger, opført som Carl Monefeldt. Carl var på det tidspunkt 21 år.

Men i 1905, da Carl er 28 år gammel, går han til Birkedommeren i Vordingborg og får bevis for, "at han med rette fører Familienavnet Monefeldt i stedet for Martinsen, således at hans fulde navn er Carl Monefeldt."

Selv om navneloven gennem tiden er blevet betydelig liberaliseret, kan Monefeldt navnet kun erhverves gennem tætte familiemæssige relationer.